Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Kerteminde Radikale Venstre

Endelig IC stop i Langeskov

Anne Fiber Østfyns Pendlerklub og Sanne Stemann Knudsen

Det er jo ingen sag at repræsentere kommunen og sige et par ord, når det er ved sådan en positiv begivenhed, som den vi fejrer i dag.
For det vi fejrer i dag er nemlig ikke bare at IC-togene stopper i Langeskov. Vi fejrer også, at Langeskov kommer tilbage til sine rødder og får sin genkomst som ærværdig stationsby. Og så oven i købet med inter-city tog.
Stort tillykke med det Langeskov!
Det har ikke været uden problemer, men det var det heller ikke første gang man byggede en jernbane her. Der kom en krig i vejen… Det var i 1864. Så byggeriet af jernbanen blev udskudt. Der har måske ikke ligefrem været en krig denne gang. Så voldsomt har det trods alt ikke været, men forhindringer har der været nok af. Det har alle kunnet følge med i. Men det er lykkedes jer at overkomme forhindringerne, bevare optimismen og kæmpe videre.
Godt gået Langeskov!
For 150 år siden kunne man godt se, at Langeskov havde en central beliggenhed. Dengang kunne man godt forstå, der skulle ligge en togstation her. Det har været sværere at overbevise folk i dag om det.
Det er ikke alle, der har kunne se det indlysende i, at ic-togene skulle stoppe lige præcis i Langeskov eller at der overhovedet skulle ligge en togstation her. Men ved hjælp af gode argumenter, facts og saglighed er det lykkedes at overbevise tvivlerne.
Det har krævet en kæmpeindsats af lokale kræfter - borgere, politikere og erhvervsfolk med rod og hjerte i Langeskov. På grund af dem og jer, så er det lykkedes.
Tillykke med det Langeskov!
Denne her station og IC-togene betyder selvfølgelig rigtigt meget for pendlerne og rigtigt meget for Langeskov. Det er klart, at det åbner nye muligheder både for indbyggere og erhvervsliv. Muligheder for at for at søge jobs, lidt længere væk end man ellers kunne. Muligheder for at tiltrække nye bosættere. Muligheder for at få endnu mere gang i handelslivet.
Men stationen betyder også noget for hele kommunen. Vi har alle sammen glæde af igen at have en stationsby. Vi har alle sammen glæde af, at den kollektive transport nu har fået en voldsom opgradering i vores kommune.
Derfor vil jeg gerne på Kerteminde kommunes vegne sige tak til Langeskov for den store indsats for at det her kunne lykkes. Særlig tak til Anne Fiber for at kæmpe kampen helt til ende, så der også kom IC tog til togstationen.
Det har været en lang rejse at nå hertil, for nu at blive i fagsproget. Det har ikke hele tiden kørt på skinner, der har været masser af bump undervejs.
Nu må tiden være kommet til at læne sig tilbage i togsædet kigge ud af vinduet, nyde udsigten og frugterne af jeres store arbejde.

Så på kommunens vegne vil jeg slutte af med at sige:
Tillykke Langeskov. Det var dæleme godt gået!