Rådhuspandekager
70 mennesker lagde i løbet af lørdag d. 1. Oktober mellem kl. 10 og 12 vejen forbi Firenze til De radikales åbent hus arrangement. Her fik de kaffe og "rådhuspandekager", og snakken gik livligt om havneudvikling. En lang række problemstillinger blev drøftet. Mange af de fremmødte var i særlig grad bekymrede for de problemer, som de foreslåede bebyggelser på Strandkilen vil skabe for beboerne i området. Der var bred enighed om, at man ikke ønskede en adskillelse af det gamle bycentrum og havnen.
Et andet markant ønske var, at byen skulle udvikles i harmoni med den allerede eksisterende bygningskultur.